Åmosens tilblivelse (Før Kr. fødsel).

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Klik på prikkerne for at gå gennem tiden …[/vc_column_text][vc_column_text]

16000 f. Kr.

1. Istidsfaser 16000

(Kilde: Årbogen Fra Holbæk Amt 2003, side 128)

Røsnæs, Asnæs samt Odsherred repræsenterer israndslinjer, der er dannet langs randen af gletcheren.
Ved at sammenligne denne tegning med den næste, kan man se, at når isen trækker sig tilbage kommer der ikke blot land til syne; men der kommer også mere land.

15000

1. Istidsfaser 15000

(Kilde: Årbogen Fra Holbæk Amt 2003, side 128)

Årsagen til at der kommer mere land er, at efterhånden som isens vægt ikke længere trykker på jorden løfter landet sig.
Vandet fra den smeltende is eroderer sig gennem landet i store smeltevandsfloder.

14000

1. Istidsfaser 14000

(Kilde: Årbogen Fra Holbæk Amt 2003, side 128)

Kattegat, storebælt og lillebælt var opringdeligt smeltevandsfloder.

13000

4. Isen kælver

Isen kælver - et stykke is brækker af glescher-fronten. (Foto: Dieter Zillmann/Elke Meissner)

Isen smelter: På smeltevandssletten foran gletcherfronten og i smeltevandsdale aflejredes store mængder af sten, grus, sand og ler.
Smeltevandsdeltaet ved Bjergsted Bakker og smeltevands-sletterne ved Saltbæk Vig og i Store- og Lille Åmose er gode eksempler.
Smeltevandssletterne står i kontrast til områderne nord og syd for Naturpark Åmosen der er kendetegnet af et kuperet morænelandskab. (Kilde: Årbogen Fra Holbæk Amt 2003, side 127-129)

11900

5. Tundra

Tundra – måske har landskabet lignet dette. Fra Google billeder.

Tilgroning starter: Fra 11900 -10650 steg temperaturen, hvorved der opstod bedre vækstbetingelser for planter. I Store Åmose og Tissø voksede der alger, brednære planter, insekter og deres larver. Desuden begyndte der at leve små krebsdyr i søen.

9300

6. Birk og fyrreskov

Birk og fyrreskov. © Den store Danske, Foto: Peter Friis Møller

Birke/fyrretiden Danmark dækkes efterhånden af skov.
I begyndelsen havde Store Åmosesøen afløb mod nordvest over Bjergsted og ud i Saltbæk Vig.
Ca. 9500 f.Kr. steg temperaturen med mindst 15 -17 °C, over en periode på kun 50 år.
Dermed øgedes afsmeltningen og Store Åmoses afløb ændredes til at afvandes over Lille Åmose, Tissø og ud gennem Halleby Å.
Hassel/fyrretid starter 7900 og varer til 7000.

4000 Flora

7. Efeu

Efeu, fra Google Billeder

Flora: Det meste af sjælland er dækket af skov bl.a. bestående af de næringskrævende og skyggetålende træer: lind, eg, ask, elm og el. 4000 f. Kr. sker der et markant fald i elm og siden i storskoven. Dette sker samtidig med at der findes spor af de første agerbrugere. De første kornpollen og trækul fra svedjebrug optræder.
Floraen har været præget af en stor artsrigdom, der omfattede de varmekrævende planter: mistelten, efeu og kristtjørn.

4000 Fisk

8. Malle

Malle, fra Google Billeder

Fisk: Vandstanden i Store Åmose stiger mere eller mindre konstant. Der er fundet fossiler af: europæisk sumpskildpadde, malle, gedde, aborre, brasen og skalle. Der er aflejret skaller af snegle og muslinger.

4000 Fauna

9. kronhjort

Kronhjort, fra Google Billeder

Fauna: På landjorden findes før 4000 f.Kr.: mår, kronhjort, rådyr, vildsvin, bæver og odder samt urokse, elg, los og grævling. Fuglelivet udgjordes af blandt andre toppet pelikan. Temperaturen har været et par °C højere end i dag. 4000 f. Kr. sker der et markant fald i urokse, elg, los og grævling, i stedet optræder de første tamdyr som ko, får og ged. Hunde fandtes både før og efter 4000 f.Kr. (Kilde: Årbogen Fra Holbæk Amt 2003, side 134-135)

År 00

10. Geologi

(Kilde: Årbogen Fra Holbæk Amt 2003, side 134-135)

Tilgroning og tørvedannelsen i Åmosen slutter. I Store Åmose blev der, hen over perioden, afsat op til 15 m sø- og tørveaflejringer. Det er fra dengang og til i dag Danmarks største lavmose.

Gå til næste
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]