Historisk tid (Efter Kristi fødsel).

1100

Bjernede kirke udenfor Sorø opført af Sune Ebbesen af Hvideslægten i 1170. Byggeriet er startet med kampesten og gjort færdigt med teglsten.

I Danmark skulle bønderne betale tiende eller skat til kirken. Det blev indført først i 1100-tallet under Kong Niels. Bønderne skulle betale en tiendedel af deres afgrøde, og den blev delt i tre dele: til opførelse og vedligeholdelse af kirkerne (kirketiende), til underhold til præster (præstetiende) og til biskopperne (bispetiende). Især den sidste del mødte stor modstand, dels fordi man ikke havde noget med bispen at gøre, dels fordi det var vanskeligt at transportere kornet til en ofte fjern bispegård.

Den første produktion af tegl foregik fra omkring 1140. Dengang var tørvegravning og brænding af tegl, to sider af samme sag, idet man brugte tørvene som brændsel til at brænde tegl.

Bjernede kirke udenfor Sorø blev opført af Sune Ebbesen af Hvideslægten i 1170. Byggeriet er startet med kampesten og gjort færdigt med teglsten. På grunden havde hans far Ebbe Skjalmsen tidligere opført en trækirke.

Brænding af de teglsten, der blev brugt til kirkebyggeriet, foregik ofte på stedet hvor kirken skulle opføres. Der er rigelig med lerforekomster i Vestsjælland til formålet. Det første egentlige teglbrænderi lå sandsynligvis på Store Plads vest for Sorø Klosterkirke.

I Sorø Kommune har der været en lang række teglværker. Orebo Teglværk i Dianalund fungerede længst og var blandt Danmarks allersidste teglværker i drift øst for Storebælt. Det lukkede i maj 2005. Ved Vielsted lå Kyringe Teglværk. I Ruds - Vedby og Munke Bjergby fandtes store teglværker. I kommunens nordøstligste landsbyområde lå Vandløse Teglværk. I 1930´erne var der i alt 9 tørrelader, og 30 mand var beskæftiget. Den årlige produktion var ca. 3 millioner sten. Fra artikel af Niels G. Sørensen, Lokalhistorisk Arkiv Stenlille.

1300

Vandmøller: Bromølle 1198 – 1777 Gennem godt 600 år var det rationelt, at den 36 kvadratkilometer Store Åmose fungerede som fugtige græsningsenge, så Bromølle kunne stemme vand op til mølledrift året rundt.
Det med kursiv er skrevet af Lisbeth Pedersen.

Gryde mølle i Bjergsted 1316 - 1910
Rangle mølle i Holmstrup, Kornmølle og farveri. Senere Landbageri og Købmandsbutik. Den mest herskabelige af møllerne. Nedlagt 1932. I dag er kun dammen tilbage. Tyske Mølle omdøbt til Kongens Mølle, syd for Skarresø ved Regstrup Å. Der er endnu spor af store fiskedamme. Nedlagt i 1906.
Strids Mølle, nævnt første gang 1336 Blev først nedlagt i 1960. Møllekomplekset er stadig velbevaret.
Øresø Mølle, (længere mod vest) havde underfaldshjul. Den blev omdannet til savskæreri. Der er ingen adgang til eksisterende møllebygninger eller ruiner, men de kan ses fra vejen.

1700

Frihedsstøtten blev bygget i 1792 som symbol på bondens nyvundne frihed efter stavnsbåndets ophævelse i 1788. © Den Kongelige Kobberstiksamling.

Landboreformer: Hoveri, jordfællesskab, stavnsbånd og tiendeydelser lagde store hindringer i vejen for bondens muligheder for et forbedret agerbrug med øget produktion.
Stavnsbåndet blev indført i 1733 og det ophæves i 1788. Landboreformerne blev i Danmark et afgørende brud med lensvæsenet og den feudale produktionsmåde. Omkring 1748 havde lodsejerne med stor ulejlighed og bekostning oprenset åen. Hvis der skulle ske mere afvanding måtte vandmøllerne nedlægges. I 1772 kommer der en kongelig resolution om at Bromølle skal nedlægges og jorden i Store Åmose udskiftes blandt lodsejerne. Desuden skal der føres tilsyn med åen.

1777 bliver Bromølle nedlagt I 1787 bliver åen igen oprenset. Lavmosejord er ikke nem at dyrke, den er ikke ufrugtbar; men ensidig, fordi den mangler fosfor, kalium og mikronæringsstoffer. Ved oversvømmelserne tilføres næringsstoffer. Det manglende vand betød mindre udbytte.

1847

Foto fra omkring 1850’erne, venligt stillet til rådighed af Roskilde Museum.

Tog fra København til Kalundborg siden 1875 Den første jernbane åbner i det danske kongerige fra København til Roskilde i 1847. Strækningen mellem Roskilde og Kalundborg indviedes den 30. december 1874.

1857

Ubby Mølle

Stubmøller: Er en tidlig variant af vindmøllen hvor hele møllen kan drejes rundt fordi den står på en ”stub” - sokkel
Vindmøller:
Løve mølle: 1860 – 1881
Nord for Slagelse mod Kalundborg.
Skamstrup Mølle: 1857 – 1959.
Syd for Mørkøv.
Ubby Mølle: 1880 - 1967

1875

Billede af ruin af Themsen en tørvefabrik som lå øst for Mølleskoven nær Tømmerup www.skellingsted.dk/

Andelsbevægelsen varer til 1960.: Hvad udad tabes må indad vindes. Danmark havde tabt Slesvig og nu måtte det tabte vindes ved at udnytte det tilbageværende hidtil uopdyrkede jord bedre. Det gjaldt også for Åmosen, der ikke kunne dyrkes fordi åen ofte gik over sine bredder. Der er forskellige interesser. Op mod halvdelen af befolkningen arbejdede med tørvegravning for at skaffe brændsel til mosens 7 teglværker.
Tørvegravning i 1917
Under første verdenskrig var det primært egentlig tørvegravning, der fandt sted. Dvs. man får tørven op, ælter den, så den tørrer bedre, skærer den i passende stykker og tørrer den i en røjle, (en særlig måde de blev stablet på) før den distribueres ud til kunden. Brændværdien i tørven svarer til de pressede træbriketter man kan købe i dag. Forudsat at der ikke er for meget vand eller sand iblandet. Den forudsætning var langtfra altid opfyldt.

Under anden verdenskrig, var der to former for produktion egentlig gravning af tørv og skrabning af tørvesmuld, som blev stampet til briketter, der lettere kunne transporteres.

Der var 8 fabrikker, ned gennem tørvemosen alle bygget af træ. Det var et hårdt men indbringende sæsonarbejde. Sæsonen varede ca. 100 dage henover sommerperioden.

1930

Foto: Max Raffn

Åen rettes ud, vandstanden sænkes. For at skaffe mere landbrugsjord. 30 km vandløb blev forkortet med 10 %. Åen blev gravet ud i dybden så vandspejlet faldt med 1 meter. Det var dog ikke nok, så i 1957-64 gennemføres endnu et projekt for at øge dræningen. Nu er gravkøer opfundet. I 1930 bortgravedes 225.000 m3 jord og i 1957-64 560.000 m3. Ved Bromølle Kro blev Åmose Å rørlagt på en strækning på næsten 1 Km, for at undgå evindelige sammenstyrtninger af brinkerne. Endelig kunne man dyrke jorden intensivt. Kunstgødning blev opfundet i år 1900, så gødning kunne tilføres. Siden opstod der et nyt problem idet Store Åmose begyndte at brænde sammen. Udtørringen har sat gang i en biologisk nedbrydning af mosejorden, koldforbrænding som år for år har gjort pløjelaget tyndere. Jordbunden synker, så hvis jorden fortsat skal dyrkes må der drænes yderligere. Den hidtidige dræning har også betydet at biotoper der før husede sjældne dyrearter er gået tabt. Dyrkningen er aftaget, men endnu omkring 2001 blev godt halvdelen af Store Åmose stadig dyrket ret intensivt.

2001

Ulkestrup Lyng. Foto: S. Rasmussen?

Åmosen – Vestsjællands Grønne Hjerte Friluftsrådet, turist- og naturbeskyttelsesorganisationer og lokale myndigheder vil gerne have snoninger på Åmose Å og de gamle vådområder igen. Store Åmose er internationalt kendt for at rumme en mængde stenalderbopladser. Udforskningen af endnu ikke udgravede bopladser trues af mosejordens udtørring, det taler også for igen at vådgøre området. Mange lodsejere der har gennemlevet udviklingen forud synes forståeligt nok, at nu må det være nok, så det kommer nok ikke til at ske lige med det samme. 2014 Certificering af Naturpark Åmosen