Udgravning af bopladser (Før Kr. fødsel)

12000 f. Kr.

Skafttungespidser fra Brommebopladsen

Skafttungespidser fra Brommebopladsen © Den store Danske, Tegning E. Koch. Efter Fischer & Nielsen 1986

Brommekultur/rygspidskultur. Dette var en rensdyrjægerkultur; men de jagede også rådyr, ulv og svane. Kulturen varer frem til 10500. Det er sæsonbopladser tilegnet forskellige formål: jagtbopladser og værkstedspladser. Der er udgravet en boplads ved Bromme syd for Store Åmose, der har lagt navn til kulturen. På bopladser i Åmosen - ved Engkrogen og Bonderup i Stenmagle sogn - fandt man 10 skafttungepile, 37 stikler og 5 blokhøvle. Se også: http://vhid.dk/bromme.html

10500

Først fundne bearbejdede ravgenstande

Først fundne bearbejdede ravgenstande Fra A Rust 1937. Das altsteinzeitliche Rentierjäger Lager Meiendorf, Karl Wachholz Verlag Neumünster.

Ahrensburgkulturen. Klimaet bliver igen koldere og går over i tundra. De store skove bukker under i kulden. Dette er også en rensdyrjægerkultur, den varer frem til 9000. Ravgenstandene blev fundet i 1934 i udgravningen af Meiendorfsøen i Ahrensburg- dalen nær Hamburg.

9000 del. 1

3. Mullerupfund

Fiskekroge til at fange gedder. Foto af: Anders Fischer

Maglemosekultur: Jægerstenalder. Den varer frem til 6400. I år 1900 blev der på to små holme i Maglemosen ved Mullerup (Syd for Tissø) gjort de første store bopladsfund, der har navngivet hele kulturen:
”Maglemosekulturen” Bopladsen var i mange år det ældste, kendte bosted i Nordeuropa. Stenaldermenneskene fiskede gedder med spyd og krog. I de omgivende skove samlede man hasselnødder og drev en alsidig jagt på blandt andet urokse, elg, bison, bjørn, vildhest, egern og havørn. Spor af kulturen findes flere steder også i Naturpark Åmosen. Små pilespidser af flint, der kaldes for mikrolitter er typiske for Maglemosekulturen.

Del. 2

4.Hytte nær Ulkestrup Lyng

På fotografiet ses resterne af Hytte I, ved Ulkestrup Lyng, under udgravningen. Man skimter de stokke af birk, fyr og hassel samt barkflagerne, der har indgået i hyttens konstruktion. Fra bogen ”Maglemosehytterne ved Ulkestrup Lyng” af Knud Andersen, Svend Jørgensen og Jane Richter. Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab · København 1982. Foto: B. Brorson Christensen.

Maglemosekultur:Bopladsen Ulkestrup Lyng, Nord for Åmose Å, i Store Åmose, blev udgravet i 1943. Der blev fundet 5 hytter. De har ligget på en ø, i det der dengang var en sø. I forbindelse med en kraftig stigning i vandstanden i søen er hytterne væltet. Tørven har løftet sig og hyttens indhold er blevet spredt. Sporene efter hytten på billedet, kaldet Hytte I, viste sig ved fundet af et gulvlag bestående af store barkflager af fyr og birk. Her lå bl.a. blade af bregner, som må have været underlaget for beboernes sovesteder. Væggene har været bygget af armtykke hasselstager, der måske blot havde været et rammeværk for skind eller tagrør. Tilsyneladende var det hele af en ganske let konstruktion. Hyttens grundflade var rektangulær, længden 6-7 m og bredden 4-5 m. Smalsiden vendte imod sydøst, dvs. ud mod søen, og det synes som om, indgangen har været her. Inde i huset var en sandplet, ca. 1 m i diameter, hvor bålet havde brændt. I hele hyttens indre lå mængder af nøddeskaller og flintafslag. Man fandt bl.a.: Et hængesmykke i rav med snorehul. En økse af elsdyrstak, som er unik, da der kun er fundet to eksemplar i hele landet. En økse af kronhjortetak med et skafthul, hvori der sad splinter af et fyrretræsskaft.

Del. 3

5. Stammebåd

Stammebåd af elletræ fra Verup i Store Åmose. Den er dateret til bondestenalderen (3900 f.Kr. og frem) Billedet er sat ind her, fordi den kunne lige så godt have været af lindetræ og 2-3000 år ældre© Nationalmuseet, Foto: J. Troels-Smith

Også uden for boligen lå der udsmidt affald: flintaffald, -redskaber og ofte velbevarede genstande af ben og træ, bl.a. en udskåret paddelåre. Den båd, den hørte til, har nok ligget fortøjet lige udenfor. Der blev ikke fundet nogle stammebåde, men på Verupbopladsen syd for Åmose Å, der blev udgravet nogenlunde samtidigt og som også repræsenterer Maglemosekulturen, blev der fundet en del hele og rester af stammebåde, udhulede træstammer som i denne periode er lavet af lindetræ, senere i bondestenalderen kommer nye materialer som el og eg til, det er derfor man i historisk tid ofte kalder dem for Eger. Hallebyådalen udgjorde i Stenalderen en hovedvandvej, hvor man padlede frem og tilbage til havet. De har sandsynligvis kun opholdt sig i hytterne på den lille ø i søen fra juni til hen i oktober-november. Resten af året har de tilbragt ude ved havet.

7400

6. Skeldal 2

Kærneøkse på 30 cm. Foto Anne Preisler

Maglemosekultur: Skeldal 2 bopladsen ved Skellingsted blev udgravet i 2004. Den ligger syd for Brokøb, ved Jyderupstien. Det var vigtigt at få den udgravet, fordi den er i risiko for at tørre ud og dermed vil de organiske spor gå tabt. Der blev fundet kærneøksen på billedet, samt to økser lavet af mellemfodsbenet fra kronhjort og en økse lavet af elgtak. Desuden blev der fundet mikrolitter og lystre. I og omkring Store Åmose er der registreret i alt 255 fund fra Maglemosekulturen. Årbogen fra Nordvestsjælland 2008 har på side 61, et helt kapitel om udgravningen, skrevet af Niels Wickman.

6400

Pælen på billedet til højre markerer stedet hvor ”Dansemanden” er fundet. 
Foto: K. Møhl

Pælen på billedet til højre markerer stedet hvor ”Dansemanden” er fundet. Foto: K. Møhl

Kongemosekultur: Varer frem til 5400. Jægerstenalder. I 1952 fandt man en stenalderboplads i Kongemosen i Åmosen Kongemosekulturen er karakteristik ved skævpile og ved den såkaldte brummer. Det er også her man finder Flintægdolke. I alt har man fundet 15 stk. i Danmark. Den flotteste er fundet ved Skellingsted bro. Foruden et unikt mønster, var den 33 cm lang. Bopladsen lå på en ø i en sø. Om vinteren har dens beboerne opholdt sig ude ved havet. (Der er fundet en pig fra en pighaj og nogle knogler af sæl, som det formodes, at de har bragt ind fra vinteropholdet ved havet) Resten af året har de opholdt sig på bopladsen inde i landet, hvor de har levet af jagt og fiskeri. Det er tæt på denne boplads, at den hjortetak med et indridset mønster, der forestiller det eftertiden har døbt ”Dansemanden”, er fundet. ”Dansemanden” indgår i Støtteforeningen – Naturpark Åmosens logo. Området på 240 ha. blev fredet i 1992. Fredningen indebærer at man ikke længere må dræne eller gøde området.

5400

8. Ertebøllekultur

Køkkenmødding med østersskaller: ©2007 Dustin M. Ramsey

Ertebøllekultur. Varer til 3900. Den skal ses som en tilpasning til ændrede klimabetingelser. Vandstanden var 3 m højere end i dag. Kulturen er karakteriseret ved køkkenmøddinger med masser af østersskaller, det var dog ikke deres eneste fødekilde. De gik også på jagt og fiskede. Nogle af bopladserne har været beboet året igennem, andre har været sæsonbopladser.

3900

9. rygård

Gravhøj Rygård, syd for Undløse, fra bondestenalderen. Billedet er taget af S. Rasmussen.

Bondestenalder: Fra 3900 begynder man at konstruere Gravhøje. Først til en enkelt person; men de blev efterhånden udvidet, så flere personer blev gravlagt i en Jættestue. De ældste fund i denne periode kaldes for Tragtbægerkultur. Og den slutter Ca. 2800 før Kristi fødsel. Den efterfølges af Enkeltgravskulturen og den Grubekeramiske Kultur, som slutter Ca. 2400 før Kristi fødsel. Den yngste del af Bondestenalderen kaldes for Dolktid, og den slutter 2000 før. Kr. fødsel.

2000

10. Solvognen

Figuren er dateret til ældre bronzealder – ca. 1350 f.Kr. Fra Google billeder

Bronzealderen: Kobber og tin til fremstilling af Bronze blev importeret sydfra. Betalingen var uld, uldklæder, rav og skind. Bronze blev stadig mere almindeligt til fremstilling af våben, smykker og rituelle genstande. Det mest berømte fund fra bronzealderen er Solvognen, der er fremstillet af både bronze og guld. Solvognen blev fundet i Trundholm mose i Odsherred i 1902. Bronzealderen varer frem til 500 f.Kr. Den ældste del kaldes for ”ældre bronzealder”, den yngste for ”yngre bronzealder”. Forskellen på ældre og yngre bronzealder er især skiftet fra jordfæstegrave til ligbrænding og ændringer i stil, smykker og andre genstande.

500

Foto: Mikael Holdgaard Nielsen, Odense Bys Museer. Rekonstrueret hus fra keltisk jernalder i Jernalderlandsbyen i Næsby ved Odense

Jernalderen: Med begyndelsen af jernalderen blev bronze langsomt udskiftet med jern.

Nu udvides bondesamfundet sådan at der opstår landsbyer f.eks. Lethra, eller senere Lejre. Den ældste del kaldes for før Romersk eller keltisk jernalder og den slutter ca. år 00.

Keltisk kultur og sprog fandtes i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Gå til næste