Vandrefestivaltur i Snevris Skov.

Søndag den 26. aug. 2012. Hele 59 personer mødte op til denne tur, der blev ledet af Elizabeth Pien og Søren Rasmussen. Ejeren af Birkendegård Jørgen Faye indledte med at fortælle om stedet, som han, sammen med sin kone, har arvet efter sin far. Der var mere: ”udfordret landmand med sans for humor” over ham, end greve eller baron. Hovedbyg-ningen er bygget i samme stil som Rosenborg Slot i København, men der ligger mange af den slags rundt om i landet, så derfor er den ikke fredet, altså kan man ikke søge midler til dens vedligeholdelse med den begrundelse.
vandrefestivaltur_i_snevris_skov_1

Tidligere har der været opdrættet grise på stedet, men nu består landbruget udelukkende af planteavl. Der er mange arkæologiske skatte gemt i jorden, derfor bliver national-museet orienteret, når der skal graves et eller andet sted på jorderne. Den 11. og 12. aug. var der et større arrangement på stedet med udstilling af veteran traktorer og meget andet, det betød, at der kom rigtig mange besøgende. Der er en gruppe af traktornørder, der er så glade for de gamle maskiner, at de kommer og pløjer med dem, bare fordi de synes det er sjovt.

En af udbygningerne rummer et landbrugs-museum, der gik vi over og samlede os i cafeteriet, efter Jørgen Fayes introduktion. Ulla fortalte om museets relativt korte; men meget positive historie. Det er stille og roligt blevet større og større gennem de år, det har eksisteret. Birkendegård huser endvidere Job-center Kalundborg og der er en aftale med Novo Nordisk om, at de lejlighedsvis kan anvende faciliteterne. Så selvom det er svært at drive en herregård nu om stunder, så går det alligevel ved fælles hjælp.
vandrefestivaltur_i_snevris_skov_2

Nu var det vist tid til at komme af sted. Næsten 60 mennesker fylder godt i land-skabet. Billedet herunder viser blot fortroppen lige inden den begiver sig ud på Eskebjergvej.
Det dryppede lidt, så en del har iført sig regntøj. Det holdt dog hurtigt op igen. Jeg kom til at følges med en dame, som jeg faldt i snak med. Det viste sig, at vi havde fælles bekendte i Holland, – verden er nogle gange meget lille.

vandrefestivaltur_i_snevris_skov_3

Efter et stykke tid, drejer vi til venstre ad en grusvej, der fører ind mod Snevris Skov.

Her begynder det endnu mere at ligne en naturvandring. Der skulle ligge nogle histo-riske ejendomme; men dem glemte jeg at kigge efter, til gengæld bemærkede jeg at der til højre for vejen var mose. Vi kom ud til nogle enge hvor en stor flok køer græssede. Vi gjorde holdt og Søren Rasmussen fortalte lidt om hvordan man har forsøgt at ind-dæmme arealerne, dog uden samme succes som på Lammefjorden. Lige bag ham stod en usædvanlig stor gruppe perikon, så hvis man kan lide perikonsnaps, så var der rigeligt. Vi gik nu videre, og passerede en lige så usædvanlig stor og velnæret gruppe Mark-Stenkløver (billedet nedenfor), blandet med Hvid Stenkløver, der er magen til, blot med hvide blomster.

Stenkløver

Nu kom vi ind i skoven, hvor vi bl.a. så Skov-mærke, der dufter godt, når den bliver tørret:

Skov-mærke

Syre, (nedenfor) er en af de planter der an-vendes i ”Det nye Nordiske Køkken”, som navnet antyder, smager den syrligt:

Syre

Samt småblomstret balsamin:

småblomstret balsamin

Vi så en bille, der lever af dødt organisk materiale og lægger æg i rør, som den forer med gødning, og derfor hedder den en skarnbasse. Den anses for at være et nyttedyr.

bille skovsnegle

Der var flere sorte skovsnegle, så dræbersneg-lene er øjensynligt ikke nået til at fordrive dem i dette område.

Midtvejs i skoven gjorde vi holdt og kiggede igen ud over de inddæmmede arealer,

vandrefestivaltur_i_snevris_skov_4

 

vandrefestivaltur_i_snevris_skov_5

Billedet ovenfor, viser et træ, hvor der vokser humle op ad.

Senere kom vi forbi dette udgåede træ, som fugle og insekter kan have gavn af som bolig og fødekilde.

vandrefestivaltur_i_snevris_skov_6

Der var også en lille bænk, hvor to trætte vandrere kunne få sig et slag kryds og bolle.

vandrefestivaltur_i_snevris_skov_7

sø, men jorden var så våd, at vi valgte at nøjes med at tro på at den var der. For ikke at få alt for våde fødder. På det tidspunkt vidste vi ikke, at det skulle vi få alligevel, fordi et lettere skybrud var på vej, og gjorde os tem-melig våde, på det sidste stykke af turen.
Derfor tog jeg ingen billeder på det sidste stykke af turen, men jeg tog tilbage nogle dage senere og rådede bod på det tabte.
Vejen tilbage til Birkendegård havde levende hegn i venstre side og udsigt over markerne i højre. De følgende billeder er alle fra venstre side, bortset fra det første herunder, som viser en burre. Dem var der rigtig mange af; men denne var god at fotografere, fordi den stod frit og alene, oftest står der flere sammen.

burre

Nedenfor Slangehoved.

Slangehoved

 

Døvnælder:

Døvnælder

 

og Slåen, der også kan anvendes til krydder-snaps, forudsat at bærrene har fået lidt frost først.

Slåen

 

Der var Rød Tvetand:

Rød Tvetand

Liden Storkenæb:

Liden Storkenæb

Haremad:

Haremad

Og her til sidst Cikorie:

Cikorie

Tak for endnu en dejlig tur i Guds, pt. Ida Aukens (Miljøminister), og alle vor andre dødeliges – grønne natur.

Se som PDF

 

Kategorier: Ikke kategoriseret

2 comments

  1. Anni Schou siger:

    Jeg har prøvet at finde ud af hvad type skov en snevris skov er. Der er måske nogen her der kan hjælpe mig med det?
    Venlig hilsen Anni Schou, Ubberup Mark 10, 4400 Kalundborg

    • Katrine Møhl siger:

      Det er en privat blandet skov tilhørende Birkendegård. Svaret kommer lidt sent, det er fordi jeg først har set spørgsmålet nu. Venlig hilsen Katrine Møhl.

Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *