Vikingetid og Middelalder (Efter Kristi fødsel).

År 00

Guldhængesmykke med halvædelsten indlagt i cloisonné-teknik, fra 500 tallet. Fundet på stormandsgården ved Tissø på Vestsjælland © John Lee/Nationalmuseet

Kristus bliver født i Bethlehem. Apostlen Peter var den første pave i Rom. Han døde i år 64. Efter pave Peter fulgte 127 paver i Rom op til udgangen af år 800.

Jernalderen (før år 00) Romersk jernalder fortsætter frem til ca. 400 efter Kristi Fødsel. Dernæst kommer Germansk jernalder som varer til ca. 750 efter Kristi Fødsel.

750 del. 1

Runestenen Gørlev 1 ovenfor er fra 800 årene © Roberton Fortuna/Nationalmuseet

Vikingetidens start. Den varer til 1050. Saxo nævner Ca. 38 (sagn)konger i Danmark, før han kommer til Gudfred, der er den første vi han sætte et årstal på, han døde nemlig i 810. Kulturen er præget af den nordiske mytologi. Efter ham kom Gorm, Gøtrik og Harald Klak eller Harald Hildetand (Ca. 790 til Ca. 850) I Tyskland regerede Karl den Store indtil 814 hvor han dør. Han afløses af sin søn Ludvig den Fromme (814-840) Han skal nævnes, fordi han fik stor indflydelse på Danmarks overgang til Kristendom. I 826 må Harald Klak erkende Ludvig den Fromme, som overherre og lade sig døbe i Tyskland, for at få politisk hjælp af Ludvig. Da Harald Klak skulle tilbage til Danmark, får han to munke med, til at støtte ham, hvis hans hedenske undersåtter skulle finde på at genere ham. Tidligere havde en engelsk munk forsøgt at missionere i Norden: Willibrord, men han havde måttet opgive, overfor de selvbevidste danskere. Ansgar og Autbert tager med Harald hjem. Ansgar (801 – 865) starter sit liv i et tysk kloster Corbie. Harald har ingen politisk magt, og får det heller ikke, så Ansgar og Authbert fordrives året efter af Hårik den 1. der efterfølger Harald på tronen.

750 del. 2

Gørlev 2 er fra slutningen af 900 årene. © Roberton Fortuna/Nationalmuseet

Ansgar bliver nu sendt af sted fra Tyskland for at missionere. Han sejler mod Sverige, skibet bliver angrebet af sørøvere, men han redder livet, og slår sig ned i Birka på øen Bjørkø i Mäleren, hvor han bliver godt modtaget. Her blev det første bispesæde i Norden oprettet. Det brænder dog efterfølgende. I 848 giver Hårik den 1. Ansgar tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby (Danevirke) i Sønderjylland. Jarlen af Howi af Sønderjylland fik dog Hårik den 2 til at lukke kirken og smide præsten ud af landet. Hårik den 2 fortrød dog og afsatte i stedet Howi kort tid efter, genopbyggede kirken og kaldte præsten tilbage. I 890’erne er Danmark besat af Sverige.
Ansgars historie i denne og
den foregående box, er uddrag fra ”Ansgar – Religionsmødet i Norden”, af Bodil Busk Sørensen, Alfa 2007

830

Heliand er et kvad, der af forskere dateres til 830. Det er gendigtet på dansk af Lars Busk Sørensen og udgivet af Forlaget Alfa, 2007. Forsidefiguren er et udsnit af Åbykrusefixet. © Lennart Larsen/Nationalmuseet.

Heliand [Helligånd] er et digt eller kvad – et tidsbillede – af mødet mellem asatro og kristendom. Det genfortæller evangeliet på oldsaksisk. Det er formentlig oprindelig skrevet af en munk, hvilken vides ikke. Formålet er at formidle evangeliet til de krigeriske saksere syd for den danske grænse. Selvom den saksiske krigerklasse havde valgt dåben frem for at lade sig nedslagte, var asakulten endnu ikke udryddet. Der var nødvendigt også at udføre et stort missionsarbejde.

Heliand forsøger at tale målgruppens sprog: F.eks. kaldes Kristus for ”høvding”, apostlene for ”hirdmænd” og guds rige for ”Midgård”. Overskriften på versene om ”Den sidste nadver” hedder: ”Den sidste fest med hirdmændene i Mjødhallen”. Missionen stoppede naturligvis ikke ved den tyske grænse, derfor er dette tidsbillede relevant også for Vestsjælland. Her kom det måske lidt senere i gang. Den brede befolkning kendte næppe Heliand, men munke og nogle blandt adelen kan godt have kendt det og fortalt det videre. En tilsvarende måde at formidle evangeliet på, var kirkernes kalkmalerier, og dem kommer der mange af.

960

Svend Tveskæg.

Hardeknud afløste Hårik den 2., han kom muligvis til Danmark fra England i 916. Gorm den gamle regerede 930 til 958. ”… om jeg må sige, en overordentlig farlig orm og ikke så lidt fjendtlig indstillet overfor de kristne”. (Wikipedia) Harald Blåtand regerede 958-986, det var ham der rejste Jellingestenen. I 948 udnævnes der tre biskopper i Danmark i henholdsvis: Hedeby, (Danevirke), Ribe og Århus.
I Ca. 960 blev kristendommen statsreligion i Danmark. Harald Blåtand blev (muligvis) myrdet af sin søn: Svend Tveskæg som regerede 986 til 1014. Svend drog på vikingetogter i England både før og efter han besteg tronen. I 1003 – 4 angreb Svend Tveskæg England og opkrævede enorme pengebeløb den såkaldte Danegæld. Dette som hævn for at den engelske konge, der var gift med Svends søster, havde beordret at alle danskere i England, inklusive søsteren, skulle slås ihjel. I 1013 blev Svend Tveskæg konge af England. Hans lig er efter hans død overført til Roskilde Domkirke.
Harald den 2: 1014 til 1018. Knud den Store 1018-1035. Han er begravet i Westminster Cathedral i London. Så kommer der endnu en Hardeknud 1035 -1042 og sidst Magnus den gode 1042-1047, før vi når frem til middelalderen. Der er gået lang tid, (826 – 1050 og endnu længere frem) hvor Asatro og Kristendom bølger frem og tilbage.

1050

Knud Lavard Vigersted Kirke ved Ringsted.

Historisk tid: Den første del kaldes: Middelalderen og varer til 1536 efter Kristi Fødsel. De første konger fra den periode hedder: Svend Estridsen 1047-1074 Harald Hen 1074-1080 Knud den Hellige 1080-1086 (Han blev myrdet i Sct. Albani Kirke på Fyn) Olaf Hunger 1086 -1095. Tilnavnet hentyder til at det var en periode præget af hungersnød og borgerkrig.
Skjalm Hvide blev født omkring 1030 og døde i 1113. Efterkommere af ham kaldes for Hvideslægten. De var ikke kongelige, men var nært forbundet med kongerne, idet de i flere tilfælde opfostrede de kongelige sønner. Skjalm Hvide som måske boede ved Tissø, var nært knyttet til Erik Ejegod. Skjalm opfostrede hans søn Knud Lavard sammen med sine egne sønner. Knud Lavard blev desværre myrdet i Haraldsted ved Ringsted, af Magnus (hans fætter), fordi Magnus var bange for at Knud ville blive konge efter Niels, da han var meget populær blandt folket. Medlemmer af Hvideslægten lod ham begrave i Sct. Bendts kirke Ringsted. Knud Lavard nåede inden sin død at blive gift med en russisk prinsesse, datter af fyrst Vladimir, derfor fik deres søn navnet Valdemar. Knud Lavard blev siden hen helgenkåret. Landevej 215 fra Ugerløse til Sct Bendts Kirke i Ringsted, forbi Haraldsted Sø er en gammel pilgrimsrute. Det er et af de få steder i Danmark, hvor der med jævne mellemrum er opstillet et kors eller en Jomfru Maria statue, under et lille tag, som er bevaret til i dag. Der kan man holde ind med sin hestevogn og bede en bøn på vej et Sct. Bendts Kirke.

1157

Statue af Valdemar den Store udenfor Skt. Bendts Kirke i Ringsted.

Valdemar den Store 1157 – 1182, blev opfostret af Asser Rig, der var søn af Skjalm Hvide. Familien havde en gård i Fjenneslev. De opførte Fjenneslev Kirke. Det med at opføre kirker var noget børnene fortsatte med at gøre. Asser Rig havde selv sønnerne Absalon 1128- 1201, og Esbern Snare, der døde i 1204 og datteren Ingefred. I en periode på ca. 300 år spredte familien sig på Sjælland og særligt Vestsjælland.

Valdemar regerede i Jylland og senere, da de to rivaler Knud og Svend var dræbt, også Sjælland og Skåne. Hans forsterbror Absalon blev biskop i Roskilde og endnu senere også i Lund. Broderen Esben Snare grundlagde Kalundborg.

De tre var venner og udgjorde et stærkt team, der bekæmpede sørøveri fra Venderene og gjorde dem kristne. F.eks. ødelagde de demonstrativt deres gudestatue Svantevit. Det var en økonomisk opgangstid for Danmark.

1259

Relieffet pryder Biskop Absalons sarkofag i Sorø Klosterkirke..

Der er endnu op til i dag mange spor af Hvideslægten. De ejede mange gårde i Vestsjælland og de byggede mange kirker¨.
F.eks. Lunden ved Tissø, Sæby Kirke, Sorø Kloster, Kirken i Tveje Merløse ved Holbæk, Ubby Kirke og Tersløsegård.
Erik Klipping 1259 – 1286, blev myrdet i Finderup Lade (i Jylland), af et komplot/en bande hvor et medlem af Hvideslægten sandsynligvis deltog. Det kan være medvirkende årsag til at deres storhedstid ebbede ud i ca. 1307. Erik Menved 1286 – 1319

Christoffer 1319 – 1326
Valdemar den tredje 1326 - 1330

1340

Munke med pest bliver velsignet af en præst. Miniaturen er fra værket ’Omne Bonum’, skrevet af James le Palmer mellem 1360 og 1475. (Foto: The British Library Board)

Valdemar Atterdag 1340 - 1375
Sygdommen pest eller den sorte død kom ifølge et sagn til Danmark i 1349 med et norsk skib, der kom fra England, og som strandede i det nordlige Jylland, da hele besætningen var død. I det følgende år spredte sygdommen sig, og det antages, at Ca. halvdelen af befolkningen døde. Store distrikter lå fuldstændig øde efter pesten. I Roskilde Stift var der 20 år efter stadig 98 gårde og møller og 71 huse, der stod tomme.
Margrethe den 1. 1387 – 1397. (Datter af Valdemar Atterdag). Samlede Norden.

Christian den 4. 1588 – 1648.

1536

Reformationen. Martin Luther (1483-1547) opstillede 95 teser, hvor han præciserer hvad kirkens praksis omkring det at man kan købe aflad, eller tilgivelse for sine synder, egentlig bør være. Hvad forholdet mellem gud, pave og lægmand bør være. Tese 50 lyder: De kristne bør belæres om, at hvis paven kendte
afladsprædikanternes måde at drive penge ind på, ville han hellere lade Peters Kirken gå op i luer end lade den bygge på sine fårs skind, kød og ben. Tese 62: Kirkens sande skat er det højhellige evangelium om Guds ære og nåde.
Det sætter noget i gang, som efterhånden medfører store ændringer i samfundslivet både i Tyskland og i Danmark.

I sept. 1532 bliver franciskanerne fordrevet fra Gråbrødreklostret i Kalundborg, hvor de havde været siden 1230’erne. De er populære blandt folket, så kongens lensmand må selv sætte fordrivelsen i værk. Klostrets leder samarbejder og bliver som belønning udnævnt til den første evangeliske provst. Han lader Raklev Kirke på Røsnæs opføre, til bønderne på Røsnæs, så de ikke skal helt til Kalundborg for at komme i kirke.
Fra artikel i ”Menneskers veje – kulturhistoriske essays i 100 året for Kalundborg Museum” skrevet af Brian Patric McGuire.

Klosteret i Sorøs glansperiode var også overstået, det blev i stedet omdannet til skole. Kirker der er overdådigt udstyret på bekostning af folket, er ikke længere acceptabelt.

Gå til næste